Ingen dør af et dask med en dametaske

Signe og Iben forsøger at løse problemerne med løbehjul og ladcykler i de store byer.

Signe: Iben har du bemærket, ja det er jo næsten umuligt ikke at bemærke – de løbehjul, der står overalt i store byer? Iben: Ja hvad skal der være så mange for? Signe: Jeg synes egentlig, det er et ret vidunderligt tiltag. Det er jo ud fra devisen, at vi skal have færre biler i byen, så derfor skal der være alternative og kollektive transportmuligheder. I mange år har vi jo haft bycyklen i både København og andre storbyer. Som man jo ligesom kan putte en 25-øre i og ... Iben: 25 øre? Hahaha! Gid det var så vel ... Signe: Nå nej, jamen så 25 kroner! Eller man kan leje den på en app, som aldrig dur, og så kan man låse cyklen op og cykle rundt og så stille den igen. Nu er de så ved at være udkonkurrerede af de hér løbehjul, som man også lejer på en app. Jeg synes egent- lig, det er ret skønt. For hvis du skal fra Frederiksberg til Nørre- bro, så er det virkelig svært at komme den vej, med mindre du er med taxa og alt muligt andet, for lige på den strækning er der aldrig rigtig nogle ordentlige transportmidler. Så det giver jo virkelig god mening, at man så kan tage sådan et løbehjul eller scooter. Men det, jeg bare simpelthen så må sige, det er: Jeg får en lille smule stress, for de løbehjul, de kører helt SINDSSYGT stærkt! Iben: De er elektriske?

Signe: De er elektriske! Og derfor er de jo helt lydløse! Iben: Ja det er jo dét. Signe: Og folk drøner afsted, og tit kører de to mennesker på ét løbehjul, selvom man ikke må, og de kører uden hjelm – og man skal være 15 år, det er de ikke nødvendigvis. Jeg er flere gange blevet overhalet, og nu lyder jeg igen som sådan en sur gammel dame, men når jeg, i ro og mag, kommer cyklende afsted på min almindelige lille cykel, og der så kommer sådan en løbehjulsbølle susende forbi mig ... Altså, jeg får KÆMPE gøjseren af det! Jeg bliver så forskrækket! Jeg synes godt lige, at vi kan lave en aftale om, at man skal køre ordentligt, selvom det er løbehjul.

Iben: Hahaha. Må man ikke snart slå ud på sådan en gammel- dame-agtig måde med paraplyer? Signe: Gud ja, vi skal have paraplyer! Iben: Eller gammeldags dametasker?! Kun en lille én, så folk ikke dør af at få et dask med den. Men bare ”Stop så!”, et lillebit- te nakkedrag? ”Kan I så sætte farten ned!”, ”I må ikke køre to på den der!” eller; ”I kan godt lige råbe ding-ding, når I kommer kørende!”. Signe: Hahahaha! ”I kan godt lige råbe ding-ding”! Iben: Hvornår må man det? Hvornår kommer den offentlige revselsesret? Alle kan se, at de unge nogle gange trænger til et lille rap over nallerne ... Signe: Når du bliver 60 plus ... Iben: Æv! Signe: Jeg synes godt, at vi kunne være sådan lidt Dupond og Dupont-agtige. Hvor man havde sådan en lille paraply, som man lige kunne løfte truende. Iben: Det er rigtigt. Signe: Men én ting er løbehjul – noget andet er: Gigantiske ladcykler! Når sådan en flot Østerbrodame kommer kørende på en enorm Christianiacykel loadet med Irmaposer og toiletpapir og små hunde og 60 hujende børn, der æder for 6.000 kroner speltvafler fra Juno Bageriet ... Altså?! Al den oppakning i én Christian- acykel? Og de kører 60 km/t på cykelsti- en? Det får jeg også kæmpe stress af. Kan vi ikke lige ... Iben: Jo! Ro på nu! Signe: Ja tak! Ro på! Det er fint, at man først må brokke sig rigtig meget, når man er 60 plus, men jeg synes, jeg er ved at nå den alder, hvor jeg i hvert fald godt må sige: ”Så råb da i det mindste DING-DING, når du skal forbi!” ... Iben: ”Så jeg ikke får gøjseren på for Helweg! Jeg bliver bange!”. Signe: Jeg tror, jeg skal have det ”ding-ding” indtalt som en lille klokke på min telefon! Iben: Jeg kan huske, der engang var en flot ældre pels-dame, som fik gøjseren på inde midt i København K. Jeg skulle prøve køre sådan en hybrid-bil, altså både på el og benzin. Og når den så slog over på el, sagde den jo ikke en lyd. Så en tidlig lørdag formiddag trillede jeg ud fra en parkeringsplads inde midt i byen, og så kørte jeg lige bagved sådan to flotte pels-damer, som helt tydeligt ikke havde hørt mig komme listende i den lydløse elbil – men som så også havde valgt at gå midt ude på vejen, fordi det gør man derinde i København K, men altså: De kom slentrende med poser fra Fendi og højt flot hår. Så tænkte jeg: Jeg kommer jo aldrig ud herfra, så jeg dytter lige sådan forsigtigt: ”Dut”, bare lige for at gøre dem opmærksomme på, at her er jeg! Så fik de et KÆMPE-chok, og den ene vendte sig rundt og slog Fendi-posen ned i køleren på bilen, og jeg fik det sådan: ”Hallo dame, du går jo midt ude på vejen?”. Jeg tror generelt, at folk glemmer, at elkøretøjer er ret lydløse.

Signe: Må jeg foreslå, at man monterer lyden af for eksempel ”The Next Episode” af Dr. Dre på løbehjulene, så man kan høre dem i god tid? Iben: ”It’s a motherfucking løbehjuuuul, motherfuckers!”. Signe: Og så kunne man på de der Christianiacykler installere Billie Ray Cyrus’ “Don’t break my heart, my achy breaky heart”, så ved man, når man cykler, at der kommer en speltdame på en gigantisk ladcykel i høj fart. Iben: Måske skulle musikken være lidt mere Østerbro? Signe: Tina Dickow? Iben: Så risikerer vi, at damerne falder i søvn og kører galt – det er også farligt.